- Korsika
- **BESTIL HER**
- Program
- Niveau
- Cykel
- Cykeldagen
- Hoteller
- Guide
- Ledsager
- Bestilling og betaling
- Billeder
- Rejsen inkluderer
- Tilkøb
- GOUDA forsikring
- Downloads
- Reviews
Cykelferie på Korsika
– Middelhavets fantastiske cykelparadis
Den 6. september - 13. september 2025
🌟🌟2025 NYHED 🌟🌟
Efter mange forespørgsler er den her; en uges uforglemmelig cykelferie på Korsika – Middelhavets cykelparadis, der også er kendt som “Skønhedens Ø.” Ganske enkelt en drømmedestination for cykelentusiaster! Den vidunderlige perle i Middelhavet byder på alt, hvad hjertet kan begære: snoede bjergveje med spektakulære udsigter, rolige kyststrækninger, der indbyder til afslappet cykling, og charmerende landsbyer, hvor du kan opleve den autentiske korsikanske kultur.
Forestil dig at suse gennem duftende skove, erobre legendariske stigninger eller nyde en pause på en café med en panoramaudsigt over det glitrende Middelhav. Hver kilometer byder på en ny udsigt og en ny udfordring – det er cykling på Korsika, når det er bedst.
Øens status som cykelmekka blev for alvor slået fast, da Tour de France lagde vejen forbi i 2013. Her blev verdens øjne rettet mod Korsikas bjergtagende skønhed og spændende ruter... og nu har du alletiders mulighed for, at træde i pedalerne på de samme veje, som verdens bedste ryttere har betrådt.
Højdepunkter:
✅ 1 uges cykelferie på fantastiske Korsika
✅ Pakkerejse inkl. fly fra København & Billund
✅ Transfer fra lufthavn t/t
✅ 20 kg baggage & 5 kg håndbagage
✅ Ophold på 2 nøje udvalgte hoteller i Saint Florence og Calvi
✅ Bagagetransport på skiftedagen
✅ 2 forskellige cykelniveauer hver dag
✅ Ruter på imellem 60 og 120 km
✅ Danske cykelguider fra Papuga
✅ Cykeltransport fra DK med bil/fly eller cykelleje
✅ Cykelferie med fokus på det sociale fællesskab
✅ Rejser du alene ? Så tag endelig med og nyd det hyggelige fællesskab og muntre stemning
Cykelferie på Korsika – To områder for den ultimative oplevelse
Korsika er et paradis for cykelentusiaster med et væld af fantastiske ruter at byde på. For at sikre, at du får den allerbedste oplevelse, har vi nøje udvalgt to skønne hoteller i hver sin unikke del af øen. I løbet af ugen får du fornøjelsen af at bo 3 nætter i det charmerende Saint-Florent-område på nordvestkysten, kendt for sin autentiske atmosfære og naturskønne omgivelser, og 4 nætter i det idylliske Calvi-område på vestkysten, hvor bjergene møder det azurblå hav.
Denne særligt udvalgte kombination giver dig mulighed for at opleve nogle af Korsikas mest spektakulære cykelruter, mens du nyder den behagelige luksus ved at bo flere nætter på hvert sted. Med blot to basehoteller bliver ferien afslappende og uden stress – ingen daglige pakkescenarier, men derimod rig lejlighed til at fordybe dig i områdets charme.
Vi sørger for bagagetransport imellem de to hoteller
For at sikre en bekvem overgang mellem hotellerne sørger vi for, at din bagage bliver fragtet mellem Saint-Florent og Calvi på skiftedagen. Det betyder, at du kan fokusere 100 % på at nyde turene og den smukke natur, uden at skulle bekymre dig om logistikken.
Cykling på Korsika – Udfordringer og betagende landskaber
En cykelferie på Korsika byder på en perfekt kombination af udfordrende stigninger, ikoniske ruter og spektakulære landskaber. Med dagsture på mellem 60 og 120 kilometer (afhængig af niveau) er der rig mulighed for at opleve alt fra bjergpas med storslåede udsigter til kystveje, der snor sig langs det turkise Middelhav.
I Saint-Florent-området tager ruterne dig gennem vinmarker, frodige dale og det rå, øde landskab i Desert des Agriates. Her kan du udfordre dig selv med stigninger som Col de San Stefano, der belønner dig med panoramaudsigter over Nebbio-dalen. De rolige veje og charmerende landsbyer giver dig samtidig en smag af det autentiske Korsika.
Fra Calvi-området venter nogle af øens mest ikoniske stigninger som Col de Marsolino og Col de Battaglia, der tager dig op i bjergene med udsigt over øens vestkyst og Balagne-regionens frodige landskab. Her kombineres bjergterræn med kystveje, hvor du cykler forbi skjulte bugter, maleriske landsbyer og det glitrende Middelhav.
Vi cykler sammen
Konceptet er det samme som altid på en cykelferie med Papuga; det handler handler ikke om at komme først, men om at komme med! Vi cykler ud og hjem sammen som et hold, men tager stigningerne i eget tempo. Her er plads til både dem, der elsker at udfordre sig selv, og dem, der nyder turen i roligt tempo. På toppen af hver stigning venter vi på hinanden, så alle kan få en pause, nyde udsigten og dele oplevelsen.
I bunden samler vi igen gruppen, så vi kan cykle samlet tilbage mod hotellet og afslutte dagen i fællesskab. Det er denne balance mellem individuelle præstationer og det stærke fællesskab, der gør turen til noget helt særligt. For os er cykelferien ikke kun en personlig udfordring – det er også en oplevelse, vi skaber sammen.
Cykling på to niveauer – vælg den rute, der passer til dig på dagen
For at sikre, at alle får en fantastisk oplevelse, tilbyder vi cykelture på to forskellige niveauer hver dag. Hver gruppe har sin egen rute, som varierer i både distance og højdemeter.
Motionist:
Hastighed ca. 26-28 km/t ud ad lige landevej.
Afhængig af niveauet den pågældende dag, prøver vi bedst muligt at finde en passende hastighed (imellem de angivne 26-28 km/t på lige vej) som passer alle.
Ruter på ca. 70 - 120 km.
Tid til kaffestop undervejs.
Ærlige 25:
Hastighed 25 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre forholdsvis lange etaper, men som har brug for at kende den præcise hastighed. Holdet hedder ærlige 25 fordi der køres 25 km/t på lige vej.
Ruter på ca. 60 - 90 km
Tid til kaffestop undervejs.
Vores erfarne danske cykelguider sikrer, at begge grupper får en veltilrettelagt og tryg oplevelse. Uanset hvilket niveau du vælger, får du muligheden for at cykle på nogle af Korsikas smukkeste og mest ikoniske ruter.
Igen - hos Papuga handler det ikke om tempoet, men om at finde den tur, der passer til dig – og ikke mindst, at nyde rejsen sammen med andre cykelentusiaster.
Du kan læse mere om ruter og niveauer under fanerne 'program' og 'niveau'
En cykelferie med fokus på det sociale fællesskab
En cykelferie med Papuga er meget mere end bare cykling; den indeholder også et indbydende socialt fællesskab, hvor glæde, hygge og dannelsen af nye venskaber står i centrum. Vi samles om vores fælles passion for motionscykling, hvilket skaber en unik atmosfære af samhørighed og sjov.
Glæd dig til en cykelferie, hvor du ikke kun vil opleve glæden ved cyklingen, men også det særlige ved at være del af et hyggeligt fællesskab med andre cykelentusiaster.
Pakkerejse med fly fra Billund og København
Med vores omfattende pakkerejser får du fly fra Billund og Kastrup, samt lufthavnstransfer mellem lufthavnen og hotellet, ophold på lækre cykelvenlige hoteller med morgen- og aftensmad og daglige guidet cykelture på 2 forskellige niveauer.
Vi har tænkt på alle detaljerne, så du kan lægge alle bekymringer til side og fuldt ud fokusere på at udforske fantastiske Korsika, nyde det enestående fællesskab med andre cykelentusiaster, og få en ferieoplevelse, du sent vil glemme. Hos os er din eneste opgave at træde i pedalerne og tage indtrykkene ind – vi sørger for resten.
Vi tilbyder:
- Direkte fly fra København til Bastia
- Fly med én mellemland fra Billund
Bemærk at det er med rutefly, hvorfor prisen kan variere fra dag til dag. Den nuværende pris er fast til og med den 5. januar, hvorefter den kan ændre sig. Grundet få udbydere er det forventeligt, at flypriserne stiger løbende i takt med at udbuddet stiger.
Lej eller medbring din egen cykel til Korsika
Vi tilbyder fleksible løsninger, så du kan vælge den mulighed, der passer bedst til dine behov på cykelferien. Uanset om du ønsker at medbringe din egen cykel eller leje en topmoderne cykel på Korsika, har vi dig dækket ind.
1. Lad os transportere din cykel i vores specialbyggede varebil:
(Vores anbefaling - især med henblik på flyskifte fra Billund)
Ønsker du at undgå besværet med at medbringe cyklen på flyet? Vi tilbyder transport af din cykel i vores specialbyggede varebil direkte fra Danmark til Korsika. Din cykel bliver transporteret sikkert og forsvarligt, så den venter på dig, når du ankommer til hotellet.
2. Tag din cykel med på flyet.
Du kan nemt tage din egen cykel med på flyet, hvis du foretrækker at cykle på det udstyr, du kender bedst. Vi guider dig til, hvordan du pakker din cykel sikkert til transport, og sikrer, at den er klar til brug, når du ankommer.
3. Lej en cykel på Korsika.
Du kan også leje leje en cykel på Korsika. Vi samarbejder med en lokal udlejer, der tilbyder moderne og velholdte landevejscykler i høj kvalitet og som kan levere og afhente cyklen på hotellet. Dette mod et tillæg.
Med disse tre muligheder kan du vælge den løsning, der giver dig den bedste oplevelse – uanset om du vil have din egen cykel med eller leje en cykel på Korsika
'Læs mere under fanen cykelleje/cykeltransport'
Er du klar til at være en del af fællesskabet på en af Middelhavets smukkeste øer og opleve de ikoniske ruter, der har gjort Korsika til et mekka for cykelentusiaster?
Derfor skal du rejse med Papuga
Glæd dig til en uforglemmelig cykelferie på Korsika; det ultimative valg for dig, der søger en perfekt blanding af cykling, eventyr og fællesskab. Uanset om du er passioneret omkring cykling eller blot søger en unik ferieoplevelse, tilbyder vi en uge spækket med spændende ruter, uforglemmelige oplevelser og et varmt fællesskab.
Program
Rejseplaner
Dag 1
Ankomst
Forventet flytider:
København kl. 06:20 (direkte fly)
Bastia kl. 08:45
------------------
Billund kl. 13:05 (mellemlanding i Munchen)
Bastia kl. 18:10
Vi tager forbehold for ændringer af flytider. Mødetid 2 timer før.
Til de tidlige gæster fra København: Hvis du medbringer din egen cykel eller lejer en cykel på ankomstdagen, har du mulighed for at tage en tur på egen hånd. Vær opmærksom på, at vi forventer at ankomme til hotellet omkring kl. 10-11, men vi tilbyder ikke guidede ture den første dag.
Dag 2
Tid : 9:00
1. cykeldag
Den første dag handler det om at blive komfortabel med cyklen, klimaet og de øvrige deltagere, så vi har planlagt en rute, hvor der er plads til det hele.
Ruter følger
Dag 3
Tid : 9:00
2. cykeldag
Ruter følger
Dag 4
Tid : 9:00
3. cykeldag
Ruter følger
Dag 5
Tid : 9:00
4. cykeldag
Ruter følger
Dag 6
Tid : 9:00
5. cykeldag
Ruter følger
Dag 7
Tid : 9:00
6. cykeldag
Ruter følger
Dag 8
Hjemrejse
Efter en fantastisk cykelferie er det tid til hjemrejse til Danmark
Forventet flytider
Bastia kl. 09:30 (direkte fly)
København kl. 11:45
-----------------------
Bastia kl. 19:00
Billund kl. 23:15 (mellemlanding i Munchen)
Vi tager forbehold for ændringer af flytider.
Guiderne vil oplyse de nøjagtige afhentningstidspunkter i dagene op til hjemrejse
2 forskellige niveauer hver dag – vælg det der passer til dig
Når du tager på cykelferie er det vigtigt, at du finder det rette tempo og udfordring. Derfor tilbyder vi hver dag 2 forskellige niveauer, som du kan frit kan skifte imellem fra dag til dag - det er dig og dine ben der bestemmer.
Motionist:
Hastighed ca. 26-28 km/t ud ad lige landevej.
Afhængig af niveauet den pågældende dag, prøver vi bedst muligt at finde en passende hastighed (imellem de angivne 26-28 km/t på lige vej) som passer alle.
Ruter på ca. 70 - 120 km.
Tid til kaffestop undervejs.
Ærlige 25:
Hastighed 25 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre forholdsvis lange etaper, men som har brug for at kende den præcise hastighed. Holdet hedder ærlige 25 fordi der køres 25 km/t på lige vej.
Ruter på ca. 60 - 90 km
Tid til kaffestop undervejs.
Fleksibilitet og frihed
Du kan frit skifte hold fra dag til dag, alt efter hvad dine ben er klar til. Vi opretter op til fire hold hver dag, afhængig af antallet af deltagere.
Praktisk information
Den angivne hastighed gælder på flad landevej, og vi samles igen efter både op- og nedkørsler. Vi cykler seks dage om ugen med danske cykelguider, der kender ruterne og ved, hvor vi kan få en god frokost eller fyldt vanddunkene.
Det handler ikke om at komme først, men om at komme med!
Alle mand ud – alle mand hjem!
Ingen cykelferie uden en cykel
Vi tilbyder fleksible løsninger, så du kan vælge den mulighed, der passer bedst til dine behov på cykelferien. Uanset om du ønsker at medbringe din egen cykel eller leje en topmoderne cykel på Korsika, har vi dig dækket ind.
Cykeltransport med vores specialbyggede varebil
Vi tilbyder at tage din cykel med til Korsika. Cyklen bliver pakket forsvarligt i kasser og transporteret i en lukket varebil. Det eneste, du skal gøre, er at tage pedalerne og forhjulet af din cykel.
Du kan aflevere cyklen i enten Ballerup eller Børkop cirka tre dage før afrejse. Efter hjemkomsten kan cyklen afhentes samme sted cirka to dage senere.
Der kommer meget mere info omkring cykeltransporten når vi kender det endelig antal cykler.
Prisen for cykeltransport med varebil er kr. 1.325,- tur/retur og skal bestilles sammen med rejsen. Cykeltransport med bil er med forbehold for nok tilslutning.
Cykeltransport på flyet
Du kan også tage din egen cykel med på flyet. Prisen er kr. 1.500 inkl. transfer til og fra hotellet t/r.
Cykeltransport med fly skal bestilles sammen med rejsen.
Lej en cykel på Korsika
Du kan leje en cykel hos en lokal udlejer på Korsika, som har et bredt udvalg af cykler.
Du kan finde link til cykeludlejer HER
Cyklerne lejes 6 dage (fra dagen efter ankomst til og med dagen før hjemrejse)
Ved cykelleje skal du huske følgende:
Pedaler, som passer til dine cykelsko (de kan også lejes, men vi anbefaler at du medbringer dine egne)
2 x drikkedunke
Cykelhjelm
Beslag til din GPS
Evt. egen saddel (cyklerne har fine sadler)
Multiværktøj til montering af eget udstyr (GPS) og pedalnøgle.
Gerne en lille baglygte - det bliver mere og mere udbredt i Spanien og er en god sikkerhed for dig selv.
Din cykeldag på Korsika
Dagen starter med morgenmad og godt humør. Foran hotellet står vores dygtige guider klar til at møde jer og hjælpe med at fordele holdene. Med to forskellige niveauer hver dag kan du vælge det hold, der passer bedst til dig. Vi cykler som et team, alle mand ud - alle mand hjem!
Dagens cykeleventyr begynder kl. 09.00. Vi nyder smukke ruter, holder velvalgte pauser, og afhængigt af dagens distance er vi tilbage på hotellet mellem kl. 13.30 og 16.30. Undervejs nyder vi frokost på en lokal café, hvor du kan tanke op med en lækker sandwich og en sodavand til ca. 10-20 euro.
6 cykeldage med vildt fede ruter
Korsikas varierede terræn giver mulighed for seks spændende cykeldage, hvor hver rute byder på nye eventyr. Har du brug for en pause? Nyd en afslappet hviledag i hotellets skønne omgivelser – det er din uge, og du bestemmer tempoet.
Vores koncept bygger på en perfekt balance mellem udfordrende cykling og afslappet hygge. Efter dagens tur mødes vi til en uformel ’afterbike’ på hotellets terrasse, hvor vi deler dagens oplevelser og nyder fællesskabet.
Aftenhygge og forberedelse
Inden aftensmaden samles vi til et kort informationsmøde, hvor guiderne gennemgår næste dags ruter og tips. Herefter er der tid til at nyde en afslappende 'before dinner drink', inden vi sætter os til en fælles middag kl. 19.30. Samværet er en vigtig del af oplevelsen, og aftenerne er fyldt med grin og gode snakke.
Hoteller
2 lækre hoteller i henholdsvis 3 og 4 nætter
For at sikre, at du får den allerbedste oplevelse, har vi nøje udvalgt to skønne hoteller i hver sin unikke del af øen. I løbet af ugen får du fornøjelsen af at bo 3 nætter i det charmerende Saint-Florent-område på nordvestkysten, kendt for sin autentiske atmosfære og naturskønne omgivelser, og 4 nætter i det idylliske Calvi-område på vestkysten, hvor bjergene møder det azurblå hav.
Opholdene er med halvpension så du før dagens cykelture kan forkæle dig selv med lækker morgenmad og igen nyde en lækker middag om aftenen.
Prisen er baseret på ophold i et delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse kan tilkøbes mod et tillæg på kr.
Tag din ledsager med til Korsika
Har du en partner der ikke cykler ? Hvorfor så ikke invitere vedkommende med til Korsika og lade ham/hende nyde skønne den skønne ø, imens du tramper i pedalerne.
Der vil være rig mulighed for, at slappe af i hotellets skønne omgivelser, eller opleve Korsika på egen hånd.
Ledsagerne er en lige så stor del af fællesskabet når vi samles på hotellet efter endt cykel/udflugtsdag.
Det er svært at forudsige hvor mange ledsagere der tilmeldes den enkelte uge, men du er altid velkommen til at kontakte os for mere information omkring ledsagerrejsen.
Mail: papuga@papugaholidays.dk
Tel: 25 66 77 78
Bestilling
Rejsen kan bestilles så længe der er ledige pladser.
Bemærk at det er med rutefly, hvorfor prisen kan variere fra dag til dag. Grundet få udbydere er det forventeligt, at flypriserne stiger løbende i takt med at udbuddet stiger.
Den nuværende pris er fast til og med den 5. januar, hvorefter vi forbeholder os mulighed for at hæve prisen løbende.
Depositum & restbetaling
Rejsen kan bestilles mod et depositum på kr. 4500 + evt. tilkøb.
Restbetaling forfalder 70 dage før afrejse.
Tryghedsgaranti
Du kan trygt bestille din rejse hos os, for hvis din rejse ender med at blive omfattet af et udrejseforbud, kan du 14 dage før afrejse gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere den og få dine penge refunderet.
Pakkerejse inkl. fly gennem PAPUGA
- Direkte fly fra København t/r
- Fly fra Billund medmellemlanding t/r
- Transfer fra lufthavn til hotel t/r
- 7 x hotel i delt dobbeltværelse på 2 gode hoteller
- 7 x morgenmad
- 7 x aftensmad
- Cykelopbevaring på hotellet
- 6 dage med guidede cykelture på 2 forskellige niveauer
- Danske cykelguider fra Papuga Holidays
Depositum på kr. 4500,- + evt. tilkøb betales ved bestilling af rejsen. (Faktura fremsendes på mail)
Restfaktura fremsendes 70 dage før afrejse.
Den nuværende pris er fast til og med den 5. januar, hvorefter vi forbeholder os mulighed for at hæve prisen løbende.
- Mad ombord på flyet t/r
- Cykeltransport på flyet t/r
- Cykeltransport med varebil
- Leje af cykel
- Lokal turist skat, som betales til hotellet ved check-in
- Enkeltværelse
- Opgradering af værelse
- Frokost og proviant ude på cykelturene
- Cykeltøj
- Forsikringer
PAPUGA HOLIDAYS samarbejder med GOUDA
Vi anbefaler at du sørger for at have dine forsikringer i orden allerede ved bestilling af din næste rejse.
HUSK at bestille din afbestillingsforsikring samme dag, som du køber din rejse.
Afbestillingsforsikring
Enkeltrejseforsikring
Årsrejseforsikring
Papuga Holidays modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Der er ingen anmeldelser endnu.